1 INDLEDNING
1.1 Din adgangsret til MobilAppen (“MobilAppen”) og din brug af indholdet og tjenesterne knyttet hertil (”Tjenesterne”) er underlagt disse vilkår og betingelser (”Brugervilkår).
1.2 Hvis du logger ind på MobilAppen eller gør brug af Tjenesterne, accepterer du samtidig at være bundet af disse Brugervilkår. Ønsker du ikke at være underlagt disse Brugervilkår, skal du straks logge ud af MobilAppen og ophøre med at bruge Tjenesterne.
2 UDBYDER
2.1 Udbyder af MobilAppen er:
CrowdEyes IVS
Hollandsvej 12, 3.
2800 Kongens Lyngby
Danmark
T: [+45] 7022 6042
E: support@CrowdEyes.com
W: www.CrowdEyes.com
3 DEFINITIONER
3.1 Ved ”Opslag” forstås alt materiale, herunder fotos, information, anmeldelser, artikelomtale eller anden form for kommunikation, som en Registrerede Bruger publicerer eller gemmer på MobilAppen.
3.2 Ved “Brugervilkår” forstås nærværende Brugervilkår, persondatapolitikker samt alle øvrige regelsæt, politikker og retningslinjer, der henvises til i dette dokument, eller som vi på anden vis publicerer på MobilAppen.
3.3 Ved ”CrowdEyes” forstås udbyderen af MobilAppen, som nærmere defineret i pkt. 2.1.
3.4 Ved “Fortrolig Information” forstås enhver oplysning af teknisk, forretningsmæssig eller infrastrukturmæssig karakter, brugeroplysninger samt enhver anden oplysning, der vedrører eller der som Opslag oplægges på MobilAppen, og som ikke er bestemt til offentliggørelse, bortset fra oplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige på anden vis end ved misligholdelse af disse Brugervilkår.
3.5 Ved “Parterne” (eller enkeltvis en “Part”) forstås dig og CrowdEyes.
3.6 Ved ” MobilAppen” forstås denne applikation og Tjenesterne.
3.7 Ved ”Registreret Bruger” forstås en person, der gyldigt er oprettet som bruger på MobilAppen.
3.8 Ved ”Tjenesterne” forstås de tjenesteydelser, der fra tid til anden er tilgængelige på MobilAppen og er af CrowdEyes stillet til rådighed for de Registrerede Bruger af MobilAppen.
3.9 Ved “Varemærker” forstås alle varemærker ejet af eller stillet til rådighed af CrowdEyes, såsom, men ikke begrænset til, navnet “CrowdEyes” enten anvendt alene eller i forbindelse med andre navne som brand, varemærke, navn, firmanavn, domænenavn eller på enhver anden måde anvendt som en identificerende karakteristik af CrowdEyes’ virksomhed.
4 BRUGEROPRETTELSE, BRUGERNAVN OG PASSWORD
4.1 For at få adgang til MobilAppen skal du oprette dig som Registreret Bruger.
4.2 Du skal behandle dit brugernavn og din adgangskode fortroligt, og du må ikke videregive disse til nogen uvedkommende tredjemand. Du er ansvarlig for enhver aktivitet, der udøves ved anvendelse af dit brugernavn og din adgangskode.
4.3 CrowdEyes har ret til når som helst, uden varsel og uden ansvar, at slette, suspendere eller ændre din adgangsret til MobilAppen, hvis du efter CrowdEyes opfattelse handler i strid med disse Brugervilkår eller gældende lovgivning. Ved sletning af din adgangsret vil du ikke længere have adgang til MobilAppen og/eller vil ikke længere kunne benytte Tjenesterne helt eller delvist.
4.4 CrowdEyes har endvidere ret til når som helst og uden forudgående varsel eller begrundelse at slette Opslag, som du måtte have publiceret eller gemt på MobilAppen.
5 DIN BRUGSRET TIL MOBILAPPEN
5.1 Som Registreret Bruger giver CrowdEyes dig en brugsret og en begrænset ikke-eksklusiv personlig licens til at logge ind på MobilAppen og bruge Tjenesterne i overensstemmelse med CrowdEyes’ anvisninger og disse Brugervilkår.
5.2 Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt, er forbeholdt af CrowdEyes.
6 DEAKTIVERING, SLETNING AF DIN BRUGSRET
6.1 Du kan til enhver tid og uden varsel de-aktivere eller slette din brugsret til ved henvendelse til CrowdEyes.
6.2 Hvis du vælger at de-aktivere din adgangsret, kan du henvende dig til CrowdEyes, for at få reaktiveret din adgangsret.
7 REGLER OG ANSVAR FOR INDHOLD, DER PUBLICERES PÅ MOBILAPPEN
7.1 MobilAppen kan vise Opslag, der ikke tilhører CrowdEyes. Ansvaret for sådanne Opslag påhviler alene den person, der har publiceret Opslaget på MobilAppen. CrowdEyes har til enhver tid ret til at gennemgå et Opslag for at vurdere, om dette er ulovligt eller overtræder disse Brugervilkår. CrowdEyes kan fjerne eller nægte at vise et Opslag på MobilAppen, hvis CrowdEyes vurderer, at Opslaget helt eller delvist er ulovligt eller overtræder disse Brugervilkår. Dette betyder ikke nødvendigvis, at CrowdEyes gennemgår eller vurderer alle Opslag, der bliver publiceret på MobilAppen.
7.2 Du skal i forbindelse med anvendelse af MobilAppen overholde alle regler, lovbestemmelser, myndighedsbeslutninger og ordrer fra offentlige myndigheder samt disse Brugervilkår.
7.3 Du skal uden unødig forsinkelse rapportere alle formodede og reelle problemer, fejl og uhensigtsmæssigheder ved MobilAppen eller ved publicerede Opslag (dine egne såvel som andres), som du bliver bekendt med, til CrowdEyes.
7.4 Du bærer det fulde ansvar for indholdet af dine egne Opslag, og du er derfor forpligtet til at sikre dig, at indholdet af dine egne Opslag er faktuelt korrekte og lødigt udtrykt, inden de publiceres på MobilAppen.
7.5 Du må ikke publicere Opslag vedrørende genstande, dyr, personer, virksomheder eller organisationer, som du har ikke har nogen tilknytning eller relation til. Opslag skal vedrøre en person, et dyr, en virksomhed eller organisation, som du har en berettiget tilknytning til, eksempelvis som følge venskab, familieskab, ejerskab, status som lejer, udlejer, fremlejer, boligformidling eller lignende eller på anden vis, og som du kan dokumentere på anfordring.
7.6 Du må ikke publicere Opslag på MobilAppen, som har markedsføringsmæssig karakter eller formål, eller som er vildledende, krænkende, skadevoldende, eller krænker andres rettigheder, inklusive immaterielle rettigheder, som er anstødelige eller ulovlige eller som på anden måde strider mod gældende lovgivning eller mod disse Brugervilkår.
7.7 Hvis CrowdEyes modtager underretning eller på anden vis konstaterer, at et dine Opslag krænker gældende lovgivning, tredjemands rettigheder og/eller disse Brugervilkår, vil CrowdEyes uden varsel slette Opslaget, ligesom CrowdEyes – afhængig af krænkelsens karakter – vil orientere en eventuel krænket part og/eller myndighederne. CrowdEyes’ sletningsret er ikke betinget af, at der oplyses en begrundelse, selv om CrowdEyes vil tilstræbe at orientere dig om sletningen og baggrunden herfor.
7.8 Du giver hermed CrowdEyes ret til at iværksætte og udføre ethvert juridisk tiltag, som CrowdEyes finder nødvendigt for at beskytte en krænket part, andre Registrerede Brugere, MobilAppen eller CrowdEyes selv i tilfælde af, at et af dine Opslag måtte krænke gældende lovgivning, tredjemands rettigheder og/eller disse Brugervilkår.
7.9 Du forpligtiger dig til at holde CrowdEyes skadesløs for ethvert krav, der måtte blive gjort gældende mod CrowdEyes som følge af din overtrædelse af disse Brugervilkår eller gældende lovgivning og for ethvert krav eller tab, som følger af, at tredjemand måtte rejse krav mod CrowdEyes i anledning af et Opslag, som du er ansvarlig for.
7.10 CrowdEyes kan til enhver tid afkræve dig information vedrørende Opslaget, herunder dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, der indgår i Opslaget.
8 IKKE-TILLADT ADFÆRD, FORBUD MOD MISBRUG
8.1 Du vil ikke, og du må:
a) ikke publicere uautoriseret kommerciel kommunikation (herunder spam) på MobilAppen,
b) ikke mobbe, intimidere eller chikanere andre brugere,
c) ikke publicere Opslag som er hadefulde eller truende eller som tilskynder til vold eller indeholder hadefuld, truende eller voldelig adfærd,
d) ikke publicere Opslag med ulovligt, vildledende, ondsindet, anstødelig, krænkende eller diskriminerende indhold,
e) ikke kopiere, overføre, printe eller distribuere Opslag, der er publiceret på MobilAppen, medmindre sådanne Opslag tilhører og/eller omhandler dig,
f) ikke bryde de tekniske begrænsninger, der er indeholdt i MobilAppen,
g) ikke bryde, eller opfordre andre Registrerede Brugere, til at bryde de for MobilAppen gældende sikkerhedsforskrifter, herunder forskrifter angående opbevaring og benyttelse af brugernavn og password,
h) ikke uretmæssigt slette, de-kompilere, ”reverse engineer”, ”reverse compile”, ændre, oversætte eller udføre nogen lignende foranstaltning rettet imod den i MobilAppen integrerede software, medmindre ufravigelig dansk lovgivning udtrykkeligt tillader dette (og da kun i sådan tilladt omfang),
i) ikke overfører vira eller anden ondsindet kode til MobilAppen eller til andre brugere via MobilAppen,
j) ikke fjerne, ændre eller tilføje nogen angivelse om CrowdEyes ophavsret, varemærker og/eller ejendomsrettigheder vedrørende MobilAppen,
k) ikke oprette link (aktivt eller passivt) til MobilAppen eller dele deraf, og
l) ikke i øvrigt benytte MobilAppen til indsamling, registrering, lagring, bearbejdning eller manipulation af Opslag i strid med den til enhver tid gældende lovgivning eller disse Brugervilkår.
8.2 Kontakt support@CrowdEyes.com, hvis du har mistanke om misbrug af dine adgangsrettigheder til MobilAppen.
8.3 Hvis du oplever tekniske problemer eller observerer anstødeligt indhold eller andet indhold på MobilAppen, der er i strid med disse Brugervilkår, skal du straks kontakte os på support@CrowdEyes.com
9 INFORMATIONER AFGIVET AF TREDJEMAND, HERUNDER VIA LINKS
9.1 De links, der er tilgængelige via MobilAppen, er kun til din orientering. De linkede hjemmesider er ikke kontrolleret af CrowdEyes, og CrowdEyes bærer derfor intet ansvar for indholdet af disse hjemmesider eller indholdet af links til sådanne hjemmesider. CrowdEyes tilbyder kun disse genveje for at lette tilgangen til disse hjemmesider. At CrowdEyes stiller et link til rådighed på MobilAppen betyder således ikke, at CrowdEyes har godkendt den aktuelle hjemmeside.
10 IMMATERIELLE RETTIGHEDER, RETTIGHEDER TIL OPSLAG
10.1 Alle rettigheder (herunder alle immaterielle rettigheder, som varemærkerettigheder, designrettigheder, ophavsrettigheder, patent- og brugsmodelrettigheder, knowhow mv.) til MobilAppen og til Tjenesterne, tilhører uden begrænsning CrowdEyes eller CrowdEyes’ leverandører. Alle virksomhedsnavne, varemærker og andre forretningskendetegn på MobilAppen tilhører enten CrowdEyes eller tredjemand og må kun anvendes erhvervsmæssigt efter forudgående tilladelse fra CrowdEyes.
10.2 Ved din publicering af et Opslag på MobilAppen erhverver CrowdEyes automatisk og uden forudgående varsel en vederlagsfri, tidsubegrænset og frit overdragelig brugsret til Opslaget. Du er ikke berettiget til royalty eller anden form for betaling eller honorering for de rettigheder til dine Opslag, der herved tilføres CrowdEyes. CrowdEyes kan frit anvende og videreoverdrage dine Opslag i forbindelse med MobilAppen og/eller Tjenesterne, herunder i forbindelse med overdragelse af rettighederne til MobilAppen og/eller Tjenesterne til tredjemand. CrowdEyes’ adgang til frit at anvende de fra dig erhvervede Opslag gælder uigenkaldeligt, uden tidsbegrænsning og uden territoriale begrænsninger, og alene med respekt af gældende ufravigelig lovgivning, herunder vedrørende persondata.
10.3 Med forbehold af ovenstående er det tilladt en Registreret Bruger at downloade begrænsede uddrag af Opslag til eget personlige brug, forudsat at der højst tages en kopi af en given oplysning.
11 ÆNDRINGER M.V. AF MOBILAPPEN, ÆNDRINGER TIL BRUGERVILKÅRENE
CrowdEyes forbeholder sig ret til løbende at ændre eller midlertidigt eller permanent nedlægge MobilAppen (eller dele heraf) eller til at nedlægge eller ændre eksisterende Tjenester eller lancere nye Tjenester med eller uden varsel. Du accepterer, at CrowdEyes ikke er ansvarlige over for dig eller tredjemand for ændringer, midlertidige afbrydelser eller permanent nedlæggelse af MobilAppen eller tilknyttede Tjenester.
11.1 CrowdEyes vil løbende ændre disse Brugervilkår. CrowdEyes vil anse de ændrede Brugervilkår for accepteret ved dit fornyede login eller brug af Tjenesterne efter at ændringerne er blevet publiceret på MobilAppen.
12 CROWDEYES’ ANSVARSBEGRÆNSNINGER VEDRØRENDE MOBILAPPEN
12.1 MobilAppen, de tilknyttede Tjenester og publicerede Opslag stilles til rådighed, således som de er og forefindes. CrowdEyes afgiver ingen garantier vedrørende MobilAppen, Tjenesterne eller publicerede Opslag. CrowdEyes indestår således ikke for indholdet eller rigtigheden af publicerede Opslag og er ikke ansvarlige for egen eller andres sletning eller blokering af Opslag. CrowdEyes kan i alle tilfælde til enhver tid og uden at ifalde ansvar slette ethvert Opslag på MobilAppen. CrowdEyes fraskriver sig udtrykkeligt og i videst mulige omfang enhver betingelse og garanti, der underforstået måtte følge af lov eller sædvane.
12.2 CrowdEyes fraskriver sig udtrykkeligt og i videst mulige omfang ethvert ansvar for publicering eller for indholdet af noget Opslag. CrowdEyes’ ansvarsfraskrivelse gælder for ethvert Opslag, inklusive Opslag, som er redigeret af CrowdEyes. CrowdEyes fraskriver sig udtrykkeligt og i videst mulige omfang ethvert ansvar for indholdet af nogen tredjemands hjemmeside, hvortil der linkes fra MobilAppen.
12.3 CrowdEyes fraskriver sig udtrykkeligt og i videst mulige omfang ethvert ansvar for din eller tredjemand brug af MobilAppen og de tilknyttede Tjenester, herunder til publicering af Opslag, eller til at respondere på eller fæste lid til andres publicerede Opslag. CrowdEyes fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte skader og tab, herunder, men ikke begrænset til tab af indtægter, driftstab, tab af forretningsmuligheder, tab eller ødelæggelse af data eller genskabelse af data, tab af goodwill, tab som følge af sikkerhedsbrud samt enhver anden følgeskade.
Intet i disse Brugervilkår skal dog udelukke eller begrænse CrowdEyes’ ansvar for død eller personskade som følge af uagtsomhed eller ansvar for bevidst anvendelse eller publicering af urigtige oplysninger, eller andet ansvar, som ikke kan begrænses eller fraskrives ifølge gældende præceptiv lovgivning.
12.4 CrowdEyes’ samlede erstatningspligt overfor dig er dog under alle omstændigheder beløbsmæssigt begrænset til DKK 1.000 pr. kalenderår. De i disse Brugervilkår angivne retsmidler er de eneste retsmidler, som du kan påberåbe dig overfor CrowdEyes vedrørende forhold, der kan henføres til MobilAppen.
13 FORBRUGERKLAGER
13.1 Oplever du fejl eller mangler ved MobilAppen er du altid velkommen til at kontakte os på support@CrowdEyes.com, så vi kan finde frem til en tilfredsstillende løsning.
13.2 Er det ikke muligt at finde frem til en løsning, er vi i henhold til Forbrugerklageloven pr. 1. oktober 2015, omfattet af følgende alternative tvistløsningsorgan:
Center for Klageløsning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att: Center for klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
13.3 Forbrugerklager over os indbringes til Center for Klageløsning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside klagonline.forbrug.dk.
14 LOVVALG OG VÆRNETING, AFTALENS FULDSTÆNDIGHED
14.1 Disse Brugervilkår er underlagt dansk ret. Københavns Byret er værneting. De Forenede Nationers konvention om internationale løsørekøb (CISG) finder ikke anvendelse på disse Brugervilkår.
14.2 Disse Brugervilkår udgør den fuldstændige og komplette aftale af alle vilkår og betingelser mellem dig og CrowdEyes i forhold til MobilAppen, Tjenesterne og de publicerede Opslag.